Diskussion af den mandlige anatomi
Danseperformance for 7 dansere, en drengesanger og en pianist.

Premiere 25. februar 1997, Kanonhallen, København.


Forestillingen bevæger sig fra tyste billedkompositioner til transet varieté i sin afdækning af manden. En strengt subjektiv undersøgelse, der i sin kredsen omkring den homoseksuelle mand, forsøger at finde tendenser der kan kaste lys over mandens natur generelt.


Idé og instruktion: Anders Christiansen
Koreografi: Anders Christiansen og dansere
Dansere: Camillo Vacalebre, Birger Persson, Svend Bunch, Marisa Zanotti, Mat Voorter, Gorm Neergaard Jespersen, Jean Hugues Miredin
Pianist: Christer Irgens-Møller
Drengesanger: Søren Birch Plum
Komposition for piano: Christer Irgens-Møller
Salme opført live: Grundtvig - Midt iblandt os er Guds rige
Båndmusik: Samuel Barber - Adagio for Strings; Charles Trénet - La Mer; Tekno m.m.
Scenografi: Christian Q. Clausen
Kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Morten Lyster
Producent / PR: Gerd Shottländer
Produktion: (stillleben)

Varighed:110 minutter




Pressecitater:
Musestille macho.
” …også i denne danseforestilling viser den nu 32-årige Anders Christiansen, at han først og fremmest ønsker at afdække det ukendte. Han springer banaliteterne over – og i stedet graver han hidtil usete billeder frem med sine rolige hænder: Billeder af kroppe, der gennemsitres af mystik – og af sjæle, der lader sig komme til syne gennem en enkelt håndbevægelse.

…Den eksistentialistiske identitetskamp skildres ikke blot gennem mandlig anatomi, men gennem mandlig skønhed. Muskelspændte torsoer bades i lys, senede lægge vrider sig mod gulvet, følsomme albuer trykkes tyst mod himlen.”
Anne Flindt Christensen (Information, 27. februar 1997)






Mellem kødet og knoglen.
Strip er kun et fattigt ord, når Christiansen opsøger mellemzonerne.
”Vist går det stille af sig, med en nærmest rituel langsommelighed, men da aftenens Diskussion af den mandlige anatomi omsider får fat, sidder billederne af de tyste mørkemænd på den åbne, sorte flade også fast i kødet som tæger.

…Aldrig har jeg fået denne kødelige afmagt, selvhadet og selvhævdelsen, demonstreret mere hårrejsende, end da en mand i familie med Dostojevskis kældermennesker viser sig frem. Med magnetiserende frastødende udstråling viser Gorm Neergaard Jespersen alt lige fra det tjavsede hår og den brune underbuksebag og til benenes blege sener. Strip er kun et fattigt ord. Det var den totale blotlæggelse, skamløs såvel som sårbar.
Monna Dithmer (Politiken, 27. februar 1997)







”Ensomheden lurer overalt, og skrig efter nærhed og kærlighed går igennem mange af de tyste billeder. Fortabt står hollandske Mat Voorter på scenen, da Jean Hugues Miredin næsten som en frelsende engel kommer og fører ham til badekarret, hvor et af forestillingens smukkeste og mest sensuelle billeder udfoldes. Religiøse undertoner går flere gange i forestillingen igen i dansernes positurer og gestik.

…Og da en lille drengesopran syngende sin salme bevæger sig ned gennem de voldsomme voksne dansere og lægger sig alene i lyskeglen forrest på scenen, hvor den unge mand lå i starten af forestillingen, kan man opleve både en bøn om tolerance, en mindelse om ensomhedens smerte og påpegelse af hankønnets potentialer.”
Vibeke Wern (Berlingske Tidende, 27. februar 1997)




Opførelser:
Kanonhallen, København, 25 februar - 9 marts 1997.


Diskussion af den mandlige anatomi var produceret med støtte fra Teaterrådet, Statens Kunstfond, KODA's kollektive båndmidler og Københavns Kulturfond.



tilbage


Fotografer: 1 Ole Haupt, 2-6 David Amzellag
1 Svend Bunch, Jean Hugues Miredin, Birger Persson, Mat Voorter, Gorm Neergaard Jespersen, Camillo Vacalebre
2 Svend Bunch, Mat Voorter, Birger Persson, Gorm Neergaard Jespersen, Camillo Vacalebre
3 Mat Voorter, Svend Bunch, Jean Hugues Miredin, Camillo Vacalebre, Birger Persson, Gorm Neergaard Jespersen
4 Camillo Vacalebre, Mat Voorter
5 Gorm Neergaard Jespersen
6 Svend Bunch, Marisa Zanotti