H₂O

Solo.

Premiere 27. marts 2009, Dansescenen, København.


Eksperimenter med vand. En dansesolo om vands dramatiske dobbelthed - på én gang livgivende og dødbringende, helligt og hverdagsagtigt.


Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Nykomponeret musik og lyddesign: Jakob Brandt-Pedersen
Indspillet musik: The Cold Song - Klaus Nomi (Henry Purcell)
Scenografi og kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Michael Breiner
Producent / PR: Ulla Katrine Friis
Produktion: (stillleben)

Minimum scenemål: 11 meters dybde x 14 meters bredde
Varighed:60 minutter

 

Se video-trailer fra forestillingen [!video-link?filid=332&linktekst=her!] Se promotion video her

Pressecitater:

Når man nedsænker et legeme i vand
"Man skal ikke føle sig for sikker, når Anders Christiansen leger knastør vandhund. Fysikforsøg bliver til dødedans.

Man skulle ikke tro det, men performeren Anders Christiansen og den nyligt afdøde reality-tv-stjerne Jade Goody har en del til fælles. Goody, der led af kræft, lod tv følge hende hele vejen i den terminale fase. Og hvad skulle det så have at gøre med manden her, der går rundt i kittel i sit sceniske laboratorium og hælder vand ud på gulvet, fylder spande og ryster med vandflasker? Nok sørger han for, at det hele blive doku-filmet samtidig, men det er der vel ikke meget dødsdrama over?

Faktisk er det lige præcis det, der gemmer sig bag H2O. Alle disse eksperimenter med vand er en forberedelse til død. Derfor står zinkbadekarret der og venter som en åben kiste. Det ultimative fysikforsøg som finale: Hvad sker der, når man nedsænker et legeme i vand?

...Heldigvis bliver vand-manden indimellem grebet af en danseraptus. Med arme strakt ud til siden og op mod himlen står han og signalerer, som morsede han til fjerne horisonter - en spøjs fusion mellem en færdselsbetjent og en alkymistisk magiker. Eller han kan pludselig give efter for en følelsesimpuls og danse en lille vemodssolo med slyngede bevægelser og melodramagestus. Jo, det er bestemt ikke performancetørt hele vejen igennem. Dramaet er lige under overfladen, som det fra første færd anslås med den andagtsfulde optakt, hvor manden står blandt lysende spande i mørket, omsluttet af en smertende smuk Purcell-arie. Og til sidst skal karret fyldes.

Når et legeme nedsænkes i vand ... og bliver dernede, ja så er der kun en vej ud. Men ligesom i tilfældet Jade Goody er vi ikke med helt til enden. Så er det bare sort tæppe. Og applaus til Anders Christiansen for at have vist det store i det små - i det meget, meget små."
Monna Dithmer (Politiken 31. marts 2009)

”Her drypper den livgivende væske fra dropposer. Vand skvulper i akvarier og baljer og sendes til vejrs i sprøjt af dråbefyldte støvskyer. En isblok hakkes i stykker. Vand smeltes i en gryde, koger, og et par dråber danser til fordampning på kogepladen. Selv musik får Anders Christiansen aftvunget vandet i vinglassene, før han nedsænker sig i et fyldt badekar, en neddykning med mindelser om det første liv i mors skød. En komfortabel, men også mulig livstruende situation for den fødte med klippet navlestreng. Hertil kommer forestillingens musikalske omkransning Af Henry Purcells gispende vemodige ”The Cold Song”, der får vandet til at stå højt i øjnene. Anders Christiansens afsøgninger har deres helt særegne poesi. Minimale virkemidler, insisterende og tyst, tyst, tyst.”
Majbrit Hjelmsbo (Weekendavisen, 3. april 2009)

Fin vandkunst på Dansescenen
"Vand i flasker, glas, kar og hospitalsdrop pryder den flotte sceneinstallation i Anders Christiansen nye solo H₂O.

Eksperimenter med vand, der kommer vidt omkring det våde elements mange funktioner, symboler og både livgivende og dødbringende egenskaber. Vandets tilstandsformer er i fokus, når dråber bliver til damp på en kogeplade, eller isblokke hugges i stykker. Og den billedrige danseperformance veksler mellem det verdslige og sakrale, når Anders Christiansen det ene øjeblik vasker gulv med sin jakke for det næste øjeblik at udføre en rituel gestisk dans. Med fin bevægelseskvalitet svinger og cirkler han med armene til Purcells "The Cold Song" og spiller med cirklende vandvåde fingre smukt tostemmigt på kanten af krystalglas. Til Jakob Brandt-Pedersens sanselige lydkompositioner med dryp og bølgebrus er han alt fra havfrue til rullende strandvasker for til sidst at lade kroppen synke ned under vandet i et kistelignende kar."
Vibeke Wern (Berlingske, 29. marts 2009)

Opførelser:

Dansescenen, København, 27 marts - 9 april 2009.


H₂Oblev produceret med støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Københavns Scenekunstudvalg, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Toyota-Fonden, BG-fonden, L. Zeuthens Mindelegat, KODA-dramatik og Egekilde.

 

tilbage

 

Fotograf: Christoffer Askman
På alle billeder Anders Christiansen