Land Lost
Solo.
Premiere 11. april 2008, Dansescenen, København.
I Land Lost udforsker Anders Christiansen 'det tabte land' - det tomrum, som opstår efter mennesker, ting og steder, vi har mistet tilknytning til. En lettere melankolsk danseforestilling med hjemmevideo, fotoalbum og pladespiller.
Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen
Nykomponeret musik og lyddesign: Jørgen Teller
Indspillet musik: Alessandro Moreschi, Vera Lynn, Ennio Morricone m.m.
Scenografi: Nanna Arnfred
Video og kostumedesign: Lise Klitten
Lysdesign: Lars Egegaard Sørensen
Producent / PR: Aline Storm
Produktion: (stillleben)
Minimum scenemål: 14 meters dybde x 16 meters bredde
Varighed: 60 minutter
Se video-trailer [!video-link?filid=316&linktekst=her!]
Se promotion video her
Pressecitater:
Anders Christiansen er sit eget dansende univers.
”En ridset lakplade skratter ”Ave Maria”, mens billeder fra barndommen klikker forbi på et optrækkeligt lysbilledlærred. Billeder fra varme somre og snedækkede vintre i parcelhuskvarteret, billeder af oldeforældrene, af regnvåde veje, grønne træer og endeløse jernbaneskinner på film i baggrunden.
En mand og hans fortid. Fortalt af Danmarks særeste danser, Anders Christiansen, i vanlig langsom stil.
Harmonisk flydende bevægelsesmønstre, rundede i kroppen, seje og bløde på samme tid, og så med dette nøgne og sårbare ansigt, der forener uforståeligheden i koreografien med vemodig tyngde og sorgfuld betydning.
Som altid hos Anders Christiansen er det både patetisk og rørende, absurd på grænsen til det selvsmagende og alligevel løftet op og forenet med en egen original værdighed, der gør forestillingen fascinerende at overvære. Midt i alt det groteske.”
Henrik Lyding (Jyllands-Posten, 13. april 2008)
”Hans metode afstedkommer et udtryk, der ikke kan slippe melankolien. Den hænger i forestillingen som en tåge. For barndommens land er virkelig og endegyldigt forsvundet. Vi ser Christiansen i hvid skjorte og flæser som en torso tabt på gulvet. Som en rod. Et sejt træ. Dernede i muldhøjde kryber hans krop som røg. Dernede kan den finde sig selv midt i den skam, som det også er at erindre – for den erindrende ved, at han er tættere på døden end nogensinde før. At dyrke minder er i sig selv en uhyre privat beskæftigelse.
Jeg kan godt lide Christiansen som forestillingsskaber, fordi han altid stiller sig langt ud på gyngende grund. Det duver derude, og der står meget på spil. Christiansen performer med pokerface, men det er ikke for at forholde os noget. Det er, fordi han ikke vil foregøgle sig selv at han virkelig er forvandlet til en af de figurer (egen slægt eller historisk ikon), som han identificerer. Han er for klog til at agere skuespiller.
Men han er nødt til at gennemdanse de her figurer for at forstå dem. Det mærker vi tilskuere i mavesækken: Det er virkeligt det her. Dansen, indlevelsen, det, der sker lige her på scenen, er virkeligt! Det er i og for sig et mærkeligt skred fra de barndomsbilleder, der tikker igennem lysbilledapparatet, og som klinisk set skulle være det mest autentiske element i forestillingen. Men det viser jo, at Anders Christiansen i endnu en koreografi har taget fat på et vanskeligt materiale og bearbejdet det til et særegent og rørende danseværk. Han er vores professor i hjerteknuseri.”
Janus Kodal (Politiken, 18. april 2008)
”Land lost kalder Anders Christiansen sin nye nostalgiske, let vemodige, stemningsfulde soloforestilling på Dansescenen. En danseperformance, som med Marcel Prousts ord også kunne have heddet »På sporet af den tabte tid«. For det er minderne fra og savnet af barndommen og andre livsfasers tabte land og tid, Anders Christiansen fokuserer på med en både privat, personlig og kollektiv historisk optik.
....Som altid genbruger han bevægelsesmønstre fra tidligere forestillinger, så dansen også får en personlig historisk reference, når kroppen velkendt formes som bl.a. stækket fugl og træstammelignende amputeret torso. Gentagelser, der åbner for nye betydninger i den billedrige, melankolske forestillings mange fine auditive, visuelle og kropslige tidslag.”
Vibeke Wern (Berlingske, 14. april 2008)
Opførelser:
Archauz, Århus, 20-22 november 2008.
Dansescenen, København, 11-26 april 2008.
Land Lostblev produceret med støtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg, Statens Kunstfond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden og Tuborgfondet.
Fotograf: Christoffer Askman
1 Morfar, mormor, lillesøster, storesøster, Anders Christiansen
2 - 6 Anders Christiansen
|
